Træk vejret og perform med overskud, indre ro styr på stemmen og kropssproget

Dit åndedræt har afgørende betydning

 

Har du tænkt over, hvordan du trækker vejret? Dit åndedræt er meget afgørende for dit udtryk, stemme, kommunikation, indre ro og engagement.

Så hvis du skal tage ordet, sælge, forhandle, og lede, eller "bare" ønsker at have det godt med overskud, så tag lige et åndedræt´s tjek.

Vores åndedræt, har stor indflydelse på, hvordan vores krop, hjerne og psyke reagerer. Foruden alle de vitale grunde, er vejrtrækningen afgørende for, om vi kan skabe indre ro og overskud, bruge stemmen rigtigt, tænke klart når vi er ”på”, samt være afslappet og nærværende i udtrykket.

Når vi trækker vejret optimalt, er det et effektivt og behageligt redskab i mange sammenhænge, der får os til at performe bedre.

Netop så som at bevare den indre ro, engagement og velvære generelt.

Når man skal tage ordet, er det vigtigt at  kunne tale klart og overbevisende med sin stemme , kunne sortere i, og huske, hvad man vil kommunikere ud, samt  have et kropssprog, der er i overensstemmelse med budskabet.

Åndedrættet kan også give overskud og nærvær til at samarbejde og lytte til hinanden.

Vi trækker vejret ca. 20.000 gange om dagen, oftest uden at tænke over det, da åndedrættet er en del af det autonome system. Det vil sige, at vores krop og fysik automatisk trækker vejret ubevidst for os.

Ca. 6-8 gange per minut, er et godt antal vejrtrækninger at tage, men mange tager enten langt flere vejrtrækninger i den overfladiske vejrtrækning eller holder vejrtrækningen ubevidst tilbage.

Mange mennesker trækker ikke vejret optimalt. Der er mange grunde til at åndedrættet ikke fungere hensigtsmæssigt. De fleste har sikkert oplevet at blive nervøse, for eksempel til en job samtale, til forhandlingen, til eksamen eller til at tage ordet.Når vi er i en sådan situation, vil vores åndedræt ofte blive overfladisk og vores muskler spændes.

 Vi kan opleve, at vi ikke kan kontrollere situationen eller tænke klart og rationelt, og vores krop reagerer med ubehagelige symptomer, så som hjertebanken, ondt i maven, svimmelhed og tunnelsyn.

Spændinger i kæbe, tunge, nakke, hals og temporalis (tindingens muskler), har også indflydelse på, hvordan vi trækker vejret. Når der spændinger i disse områder, er det ikke let at få trukket vejret frit.

De fleste kan sikkert nikke genkendende til, at have oplevet at stemmen snører sig sammen. Musklerne omkring strubehovedet spændes, vejrtrækningen bliver overfladisk, og det bliver svært at styre stemmen.

 Uhensigtmæssig vejtrækning, kan også være af en så enkel grund, at vi holder maven inde for at se mere slanke ud, så spænder vi i mave muskulaturen, og kan ikke udnytte vejrtrækningen optimalt.

Måske har vi alt for mange tanker og opgaver der kører rundt, eller har en dårlig dag, der er mange årsager til at åndedrættet reagerer negativt.

På alle kurser og teambuilding hos Voxlab, indgår vejrtæknings øvelser som et vigtigt redskab at træne, for at opnå de ønskede resultater.

Jeg oplever ofte kursister der har så travlt med at få sagt det de vil sige og samtidigt undertrykker de mest vitale funktioner såsom at trække vejret eller synke spyt, for det er der i underbevidstheden ligesom ikke tid til. De ved det ikke selv, før jeg gør dem opmærksom på det. Vejrtrækningen er blevet overfladisk, muskler anspændes og det kan ses og høres.Det giver et mere mekanisk og anstrengt udtryk i både ordstrøm, stemmens klang, ansigts-mimik og kropssprog.

 Det gør det gode åndedræt for os:

 

  • Styrker forbindelsen mellem krop og sind, et godt åndedræt virker positivt på vores tanker, følelser og kropsbevidsthed
  • Skaber balance i nervesystemet og dæmper stress og nervøsitet
  • Giver fysisk og mentalt overskud og nærvær
  • Åndedrættet stimulerer alfabølge-aktivitet i hjernen, der blandt andet styrker vores koncentration og til at huske/komponere hvad vi vil sige
  • Er altafgørende for at vores stemme fungerer
  • Giver en bedre krops-holdning
  • Har positiv indflydelse på vores kropssprog og ansigts-mimik, fordi vi slapper mere af muskulært

Hvordan træner man sin vejrtrækning?

En enkelt øvelse er, at lægge sig ned med en lille pude til at støtte nakken. Læg en lidt tung bog på maven, og træk så roligt vejret gennem næsen.

 Når bogen hæver sig, er det fordi åndedrættet har aktiveret lungerne og musklerne der er involveret i den hensigtsmæssige vejrtrækning.

Indåndingen skal altså få bogen til at hæve sig, fordi mavemuskulaturen hæves grundet den rette indånding.

Udåndingen skal få bevægelsen til at sænke sig, så bogen er tilbage i udgangspunktet.

 Tænk en vejrtrækning i 3 faser

1.   ind-ånding (giver energi, indre ro og støtter stemmen muskulært)

2.   ud-ånding ( giver ro, overskud og afslapning og sender stemmen ud på lydbølger)

3.   lille muskulær pause

 Det er vigtigt at træne den lille muskulære pause ind, for den er en lige så vigtig del af åndedrættet, uden den kan man opleve at blive overspændt, nærmest som en helium ballon. Hvis man får den fornemmelse, så tag en lille normal vejrtrækning.

 

Få en professionel træner til at hjælpe. Det er ikke altid lige nemt, selv at finde ud af hvordan man bruger sit åndedræt. Derfor er det en rigtig god idé at få en professionel til at kortlægge, hvad det er man kan ændre i sin måde at trække vejret på, og give de rette øvelser. Det handler om at lære nogle enkle basale teknikker, der virker for den enkelte.

Mange af mine deltagere, kan godt have en fornemmelse af, at deres vejrtrækning er overfladisk, eller at de snapper efter vejret og bliver forpustede når de skal tage ordet og tale.

Bare tanken om at de skal tage ordet og der kan komme kritik eller spørgsmål som de er bange for ikke at kunne besvare, er rigeligt til at tanken sender stress hormonerne i sving og dermed en nervøs vejrtrækning.

 Mange deltagere får en Aha- oplevelse, især dem, som ikke lige har tænkt over hvilken enorm indflydelse deres vejrtrækning har, både for velbefindede, og i høj grad på deres arbejds performance.

 Og så er der en sidste vigtig pointe: Når mange skal tage ordet- er stilhed en pine.

 MEN når vi tager os de 3- 4 sekunders pause, det tager at trække vejret for at sige noget, så kommer der helt af sig selv en kort kunstpause.

Og det er godt for følgende

1.   lytterne får en mulighed efor at ræsonnere og huske hvad man siger

2.   Man får selv en mulighed for at tænke over hvad man vil sige

3.   Kroppen får en kort pause til at slappe af, og få ny energi

 

Så der er al mulig god grund til at tage det jeg kalder for krop og hjernens benzin: åndedrættet, seriøst.

Så tag lige en dyb indånding

Tag kontakt til mig hvis du har spørgsmål :)

Mange hilsener

Vibeke, Voxlab 21969911/v.krogsgaard@voxlab.dk



© Voxlab 2019